Specialopgaver

Vi er specialiserede i håndtering af selv de mest komplicerede emner, og vi står altid klar til at tackle specialopgaver. Kontakt os gerne for yderligere information, eller hvis du har brug for hjælp til særlige produkter.

Se eksempler specialopgaver

Kundeopgaver

Affedtning og afsyring forbereder til overfladebehandling

Øvrige opgaver

Formålet med affedtning

Affedtning er afgørende for at opnå en ren overflade, der er bedst mulig modtagelig over for fornikling, forkromning eller el-galvanisering. Emnerne affedtes i alkalisk sæbe med ultralydsrensning, samt elektrolytisk affedtning, hvorved vi effektivt fjerner alle spor af olie og fedt fra emnerne. Denne proces sikrer, at metallet er klargjort til efterfølgende elektrolytisk overfladebehandling

Krav til Materialet

Det er vigtigt, at det materiale, der skal behandles, ikke er påført maling, tape, tusch eller andre former for plastmaterialer, da dette kan påvirke resultatet af affedtningsprocessen og efterfølgende overfladebehandling negativt.

Formålet med afsyring

Afsyring anvendes for at fjerne rust, svejsninger og glødeskal, eller som forberedelse til belægning af andre metaller, som fornikling, forkromning eller galvanisering. I afsyringsprocessen affedtes emnerne først og afsyres derefter i et saltsyrebad. Der benyttes en inhibitor for at undgå angreb på basismaterialet. Efter endt afsyring skylles emnerne og renses en sidste gang i en elektrolytisk affedter, hvorefter emnerne tørres og pakkes.

Krav til Materialet

Emnerne, som skal behandles, må ikke være påført maling, tape, tusch eller andre former for plastmaterialer, da dette kan have en negativ indflydelse på resultatet af afsyringen og en evt. efterfølgende overfladebehandling.

Slibning og polering

Slibning

Vi har eget sliberi hvor emner slibes manuelt. Individuel slibning af emnerne sikrer at alle ujævnheder er slebet bort, hvorved en ensartet overflade og et flot slutresultat opnås. Slibningen har stor påvirkning på slutresultatet, som kan laves med mange forskellige udtryk i slibesporenes retning og dybde.

Polering

Nogle emner kræver at de poleres inden de skal overfladebehandles. Poleringen og vores produktion er ligeledes manuelt baseret, og ligesom slibningen har poleringen stor betydning for det endelige resultat, altså for hvordan slutoverfladen, f.eks. krom ligger sig på metallet, hvor ”råt” dette er, og hvordan det fanger lyset

Har du spørgsmål eller en specialopgave, som vi skal hjælpe dig med?

Kontakt os direkte på telefonen +45 86 68 12 43 eller end en e-mail til info@galvanotek.dk. Du kan også udfylde vores kontaktformular, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Kontakt